Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Morten Pedersen

Real Madrid-helt: Jeg er den gladeste mand i verden

Han har normalt ikke den store rolle hos Real Madrid, men nu har han sikret dem en plads i semifinalen i Champions League.

Den russiske målmand Andriy Lunin kom til Real Madrid tilbage i 2018 som tredjemålmand, og han har efterfølgende været sendt ud på lejeaftaler hos Leganes, Valladolid og Oviedo.

Da denne sæson begyndte, var Lunin også tredjemålmand hos Real Madrid, men skadessituationen i klubben har gjort, at han har fået chancen, og han har imponeret i Champions League, hvor han mod RB Leipzig havde ni redninger, og i går aftes havde han otte redninger mod Manchester City i kvartfinalen i England.

Han endte også med at blive den store helt mod Manchester City, da han leverede to redninger i straffesparkskonkurrencen, og det var stærkt medvirkende til, at den spanske storklub gik videre til semifinalen. Målmanden var også meget glad efter kampen.

- Jeg er den gladeste mand i verden. Hårdt arbejde belønner sig. Jeg er bare glad for at hjælpe Real Madrid, og jeg vil gerne takke denne gruppe for støtten, siger Lunin.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER