Vilanova: Vi passer på David Villa
Selvom David Villa er klar til at spille igen, bliver der bevidst ikke drevet rovdrift på den målfarlige spanier.
Barcelonas bomber David Villa er endelig blevet frisk igen efter en lang skadespause. Alligevel er han kun startet inde i tre kampe i denne sæson.
- Vi har løbende passet på David, der er i en proces hvor han skal have mere og mere spilletid og finde rytmen. Det gør vi både i Barcelona og på landsholdet. I dag scorede han et mål og det gør både ham og os glade sagde Barcelonas træner Tito Vilanova efter gårsdagens kamp ifølge fcbarcelona.dk.
Barcelona vandt i går 5-0 over Rayo Vallecano og ligger nummer et i ligaen med 25 point i ni kampe.