Lau Lehrmann

Pochettino – Guardiolas stærke tvilling

Dette kunne have været historien om Josep Guardiola i Barça, men det er det ikke. Navnet er Mauricio Pochettino. En træner, der har udført små mirakler i skyggen af hele Europas og ikke mindst byen Barcelonas fascination af førnævnte ”Pep” - med en styrke til forskel.
- Jeg holder møde, på grund af alt det jeg har følt. Klubben følte sig ramt, hvilket skabte usikkerhed, og det er ikke godt. Men jeg tvivlede aldrig. Jeg har afslået alle de tilbud, jeg har modtaget. For mig er det en ære at være træner. Sådan vil jeg fortsat føle. Med årene har jeg forstået, hvad det vil sige at bære denne klub i mit hjerte, udtalte træneren Mauricio Pochettino i midten af juni i år på et pressemøde, hvor han endegyldigt afviste interessen fra italienske Sampdoria og erklærede sig fortsat tro mod sin store kærlighed, Espanyol.

I dag står det klart, at det risikofyldte projekt med den uerfarne klubmand Mauricio Pochettino lykkedes til fulde. Nogle vil endda mene, han i dag er klubben. Men hvordan er denne ”symbiose” mellem Espanyol og Pochettino gået hen og blevet den længst holdbare kærlighedshistorie i La Primera División?


Argentinsk guerilla i et fremmedfjendsk territorium

Det er lidt skæbnens ironi, at argentineren Mauricio Pochettino var manden, der kunne få Espanyol på rette fode, da det så allerværst ud. Klubben, som lige fra sin spæde start i år 1900 gjorde det til en del af dens identitet at være ”spansk”. Rendyrket spansk – ikke catalansk. For klubben blev dannet af spanske tilflyttere i modsætning til den anden store fodboldklub i Barcelona, der med sin schweiziske grundlægger både søgte ind mod den catalanske kerne og ud globalt - Fútbol Club Barcelona.

Næsten et århundrede skulle der gå, før Real Club Deportivo Español i 1995 gik over til det catalansk stavede og nuværende navn ”Reial Club Deportiu Espanyol de Barcelona”. I en lang periode inden da havde klubben, ifølge mange spaniere, spillet en rolle som forlænget arm under General Francos regime, en fascistisk base i fjendens nationalistiske højborg. Som den catalanske forfatter Sergi Pámies fortæller i bogen ”Den Våbenløse Hær – På Sporet af FC Barcelona”:

”Español bliver stiftet omkring en gruppe af familier fra det barcelonesiske borgerskab med det formål at understrege deres spanskhed, og klubben er i starten snarere antischweizisk end anticatalansk. Hvis vi analyserer efter en målestok fra 1970, var det selvfølgelig 'fichas' (red. Sp. fascister) over for venstreorienterede. Men Espanyols åbenlyse fascistiske tilhørsforhold opstår først efter borgerkrigen, hvor mange af klubbens ledere rekrutteres blandt tidligere militærfolk fra Francos styrker eller blandt forretningsfolk, som havde bekendt sig til vindernes side.”

Sergi Pámies ord er muligvis set igennem et blårødt filter, men ikke desto mindre var det en kendsgerning, at Mauricio Roberto Pochettino Trossero fra Sante Fe i det nordlige Argentina blev frelseren i en klub med en meget spansk profil - hvor hans landsmand og læremester Marcelo Bielsa aldrig slog til. Og redningen? Den kom ikke et sekund for sent.

Espanyols pludselige placering i bunden La Primera División skyldtes flere forskellige negative variabler, der alle pegede mod fornyelse. Ivan de la Peña og Raúl Tamudo - to af grundstene på 00'ernes stærke Espanyol-mandskab, der stod bag de to største bedrifter i klubbens historie, da de vandt Copa del Rey i 2006 og var i UEFA Cup-finalen i 2007 - havde set bedre tider. Trætheden stod tydeligt i de to veteraners ansigter.

Samme træthed var også til stede hos de periquitos ( sp. de små undulater, der er klubben og tilhængernes øgenavn) man kunne spotte på det olympiske stadion. Espanyol havde lejet stadionet i 1997. For mange periquitos var tilværelsen oppe det arkitektonisk berigede Montjuïc-bjerg blot et helvede af ventetid, før man fra sæsonen 2009/2010 kunne starte en ny tilværelse på det mere passende Estadi Cornellà-El Prat – med plads til 40.500 tilskuere – et lille stykke uden for Barcelona.

Espanyols drøm med det nye stadion kunne meget vel have haft sin begyndelse som mareridt i La Segunda División, hvis ikke Mauricio Pochettino var blevet trukket op af hatten og havde givet klubben, tilhængerne og spillerne et skud af virkelighedens realiteter. Espanyol fik så at sige hårdheden at føle på den gode måde.


Styrken lå ikke (kun) i håret

- Jeg ønsker at gå glad, taknemmelig for alt i verden over det, som I har givet mig. Jeg vil altid være der, hvis klubben har brug for det, sådan lød de tåreindsmurte ord, som Mauricio Pochettino gav i sin afskedstale som Espanyol-spiller i juni 2006.

Fodboldspilleren Mauricio Pochettino var kendetegnet ved sin lange manke, der var udpræget del af den argentinske forsvarsstand i 1990'erne og i starten af dette årtusinde. Matias Almeyda, Roberto Ayala, Juan Pablo Sorin, Fernando Redondo og Pochettino var børster af den hårdeste type, men deres lange glatte lokker fortalte samtidig historien om en skole af meget elegante forsvarere.

Derfor kom det som lidt af et chok, da Mauricio Pochettino i slutningen januar 2009 blev præsenteret som ny træner i Espanyol, den tredje på en sæson. Det var ikke kun fordi, Pochettinos eneste trænererfaring var som assistenttræner for klubbens kvindehold; Det handlede også om argentinerens nye fremtoning.

For væk var hans genkendelige lange hår og stilen med hestehale og sort skjorte fra pressemødet 3 år før. De mørke lokker var væk til fordel for en tætklippet frisure og et dertilhørende jakkesæt, som meget symbolsk vidnede om forskellen på fodboldspilleren Mauricio Pochettino og træneren Mauricio Pochettino. Modsat den gammel testamentelige fortælling om Samson var den tappede manke dog ikke et tegn på, at styrken var forsvundet. Den var snarere blevet fokuseret, klippet til. Ligesom hos en vis Josep Guardiola.

Netop Josep Guardiola var blevet præsenteret som ny træner i FC Barcelona et halvt år før, og efter en dårlig start havde hans Barça ramt en stime på 19 ligasejre og to uafgjorte i 21 kampe. Denne stime skulle dog få en overraskende ende i slutningen af februar. Mauricio Pochettino havde som sagt modtaget et hold i frit fald.

De første kampe havde resultatmæssigt ikke givet tegn på fremgang med tre gange 1-1 og et nederlag. Men den d. 21. februar var en af trænerens gamle holdkammerater manden, der gav Pochettino og Espanyol troen tilbage.

Scenen var Camp Nou, og hovedrolleindehaveren var Ivan de la Peña - manden de kaldte ”Den Lille Buddha”. Først med et af karrierens sjældne hovedstød og siden dødstødet med et genialt studsspark over en forfjamsket Victor Valdes. Kæmpetalentet, som den hollænderglade træner Louis van Gaal havde ”smidt væk” i FC Barcelona i 1998, leverede karrierens nok sidste store forestilling. Espanyol vandt sensationelt kampen 2-1 over FC Barcelonas 10 mand efter Seydou Keitas udvisning.

Kampen var som sådan ikke et vendepunkt, da sejrens sødme igen blev erstattet af dårligdomme med sølle to point i 5 kampe. Så var det til gengæld også, heldet begyndte at vende for Mauricio Pochettinos besatte krigere.

Otte sejre(!) i sæsonens sidste ti runder af La Primera División sendte nedrykningsflirtende Espanyol fra en sidsteplads og op på en flot slutplacering som nummer 10. Modgangen havde styrket Mauricio Pochettino som træner. Det fik han og holdet brug for, inden sæsonen 2009/2010 overhovedet var begyndt.


Identitetstab og dannelse med Jarques død

Mauricio Pochettino havde i sommerpausen udnævnt den Barcelona-fødte forsvarer Daniel Jarque som ny officiel anfører for at tegne en ny identitet i klubben med fokus på spillere af egen avl. Jarque nåede bare aldrig at føre det nye Espanyol frem, før de tragiske nyheder om hans dødelige hjerteanfald chokerede en hel verden og malede med sort over Espanyols blomstrende fremgang.

Daniel Jarque døde som blot 26-årig under en træningstur til Italien. Alligevel var det som om, anførerens død var med til at rokke Espanyol-truppen sammen. I dag står det som et skelsættende udspring til den tro på Mauricio Pochettinos ungdommelige projekt, som folk i og omkring klubben har haft lige siden. Daniel Jarques nummer ”21” blev endvidere udødeliggjort ved, at ingen længere måtte spille med det til ære for klubbens gamle anfører.

- Vilje er en af de hovedkarakteristikker, som ikke kan stoppes. Truppen har vist, at de har en ubrydelig holdånd, udtalte Pochettino således i september 2009 efter at have dedikeret sejren over Málaga til Daniel Jarques faderløse datter, som var blevet født under kampen.

I sin første hele sæson som Espanyol-træner blev det til en 11. plads, men vigtigere var det, at unge spanske spillere som Raúl Baena, José Callejon, Dídac Vilà og Daniel Jarques afløser Victor Ruiz fik en masse spilletid. Derudover hentede klubben en fremtidig erstatning for den skadesplagede og aldrende Ivan de la Peña.

I Deportivo la Coruña købte Espanyol den undervurderede spilfordeler Joan Vérdu. Ligesom de la Peña havde Vérdu en lang fortid på La Masia hos bysbørnene FC Barcelona. Satsningen med den hjemsyge japaner Shunsuke Nakamura fra Celtic kæmper man dog stadigvæk med at glemme.

Til sæsonen 2010/2011 var mangeårige Espanyol-ikon og Pochettinos gode ven Raúl Tamudo blevet afskibet til Real Sociedad af den nådesløse argentiner. Spilleren med flest kampe (340) og mål (129) i klubbens historie. Erstatningen var endnu en af naboens tidligere store talenter, Sergio Garcia. Ind i startopstillingen var også kommet flere af klubbens egne spillere med catalansk islæt som f.eks. den kun 19-årige angriber Àlvaro Vazquez, den offensive back Javi López, midtbanespilleren Javi Marquez og det purunge forsvarstalent Jordi Amat.

Pochettino søgte mod klubbens cantera (talentakademi) bl.a. på grund af klubbens ringe økonomi, men i lige så høj grad fordi argentineren kendte til Espanyols talentafdeling, der er blandt Spaniens bedste. Alle de talenter, der blev taget op havde klubfølelsen tilfælles med Mauricio Pochettino og sammen med de øvrige unge spillere begyndte ungdommens vildskab at skinne igennem på Espanyols hold.

Men hvor havde Mauricio Pochettino sin konsistens og ukuelige tro på ungdommen fra?


Kontraktilbud kl. 02.00 om natten

I 1986 bankede den fodboldfanatiske træner Marcelo ”El Loco” Bielsa på 14-årige Mauricios dør – klokken 2.00 om natten! Planen var at overtale den talentfulde forsvarer om at blive en af ”los lepresos” i Newell's Old Boys (klubben fik kælenavnet ”de spedalske”, da de i 1920 spillede en kamp til ære for spedalske og har rummet spillere som Diego Maradona, Gabriel Batistuta og en lille Lionel Messi).

I 1992 kulminerede samarbejdet, da et aggressivt spillende Newell's Old Boys tog titlen som mestre i forårssæson ”La Clasura” og en andenplads i den sydamerikanske pendant til Champions League, Copa Libertadores. Mauricio Pochettino blev skudt af sted til Europa og Espanyol i 1994. Her spillede han indtil 2000 og igen fra 2004 til karrierestoppet i 2006. Ifølge Pochettino er der ikke nogen tvivl om Marcelo Bielsas store betydning for hans udvikling i fodboldens verden.

- Bielsa har været meget vigtig for mig, jeg havde ham som træner i Newell's, og bagefter lærte jeg meget sammen med ham på det argentinske landshold. Nogle forsøger at tage det bedste fra hver træner de har haft, men det er indiskutabelt, at jeg er præget af Marcelo Bielsa, som hjalp mig med at modnes i starten af min karriere, har Mauricio Pochettino fortalt om den nuværende Athletic Club-træner, som han også har kaldt sin ”anden far”.

Mauricio Pochettinos idealer som træner ligger ikke underligt tæt op af Marcelo Bielsas. De anvender et identisk system (4-2-3-1) med højt pres og overrumplende aggressivitet, men modsat Bielsas til tider naive alt-eller-intet fodbold fornægter Pochettinos fortid som forsvarer sig ikke hos Espanyol.

Holdet har vist sig i stand til at spille hårdt og kompakt, ja, frygtløst, hvilket kan aflæses på, at de er blandt de hold i La Primera División, som modtager flest kort. Den tidligere Espanyol-topscorer Pablo Osvaldo har engang beskrevet, hvordan Pochettino får sine spillere til ”at arbejde som hunde”, og den egenskab har blandt andet været med til at give Mauricio Pochettino anerkendelse i Spanien.

Den anerkendelse fik han oveni købet papir på i oktober 2011, hvor Pochettino foran trænerkoryfæer som Josep Guardiola og José Mourinho blev udnævnt til årets træner i La Primera División af det spanske fodboldforbund RFEF.


Real Madrid afvist med pyjamasser

I sæsonen 2010/2011 havde ”undulaterne” onduleret de fleste hold i den første halvsæson, men den økonomisk nødvendige afgang af de to forsvarstalenter Victor Ruiz (Napoli) og Dídac Vilà (AC Milan) kunne mærkes. Espanyol sluttede på en ottendeplads efter kun at have samlet 12 point sammen i forårssæsonen i forhold til de 37 point i efteråret.

Tendensen var den samme i sidste sæson, men udfordringen var en anden. I starten af januar i år befandt Espanyol unge tropper sig på en fornem femteplads. Mauricio Pochettino blev hyldet alle steder fra. Da sædet under José Mourinho i Real Madrid blev mere end varmt ovenpå FC Barcelonas eliminering af kongeklubben i Copa del Rey, var det Pochettinos navn, der poppede op som den første og mest naturlige afløser.

- Nu er vi alle sammen vant til rygter. Det eneste, jeg kan sige, er, at mine børn hver aften går i seng i Espanyol-pyjamasser. Jeg tror, det siger alt, svarede Mauricio Pochettino på sin egen karismatiske facon ved et pressemøde, da rygterne var på sit højeste.

José Mourinho fik siden vendt stemningen i Real Madrid, men polemikken omkring Mauricio Pochettinos fremtid kunne ikke undgå at påvirke stabiliteten i Espanyol. Bortset fra 4-0 sejren over Valencia, hvor spillet nåede en højde og ekstravagance á la Montjuïc, var foråret en lang deroute, som ét point i de sidste fem kampe vidner om. Lokalopgøret i næstsidste spillerunde fortalte om et hold, hvor tingene bare ikke gik deres vej.

Det spanske medie AS havde varmet op til kampen med overskriften ”Pochettino er ideel til at ødelægge Peps fest”. Josep Guardiola havde sin sidste kamp som FC Barcelona-træner på Camp Nou og Espanyol havde de sidste fire sæsoner aldrig været yndlingsmodstanderen. Lokalopgørene mellem trænerne Guardiola og Pochettino havde med en enkelt undtagelse altid været tætte.

Så sent som i januar havde Espanyol udlignet meget sent mod et hårdt presset Barca-mandskab i 1-1 kampen, der næsten sendte mesterskabet til Real Madrid. Mauricio Pochettino havde med sin stressende spillestil afluret Josep Guardiolas svagheder, men lige lidt hjalp det, da ”Pep” fik lov til at fejre sin sidste hjemmekamp med en 4-0 sejr. Så var sæsonen reelt ovre for Espanyol.


Dagen, hvor tvillingerne voksede fra hinanden

Der var han så igen, Josep Guardiola. Men den nu tidligere FC Barcelona-træner er en nødvendig faktor, en X-akse, når man skal udlægge Mauricio Pochettinos start ud i trænergerningen.

Med rod i den samme by og det samme forbillede har de to tidligere topspillere på hvert sit plan været frontmænd for den samme moderne tilgang til trænerfaget. Guardiola sendte luksusspillerne Deco, Samuel Eto'o og Ronaldinho bort – Pochettino sagde farvel til tre fanebærere med hver over 200 kampe for Espanyol i form af Carlos Kameni, David Garcia og Raúl Tamudo. 22 fra FC Barcelonas talentakademi La Masia debuterede under Guardiola – 23 canteranos har indtil nu fået debut af Pochettino.

Ingen af de to trænere havde som tidligere nævnt den store trænererfaring, før de fik ansvaret for de respektive førstehold, der vel at mærke befandt sig i en svær situation. De havde dog erfaring som anførere, og med henholdsvis 37 år og 36 år var Guardiola og Pochettino mentalt stadig på et ”spillerstadie” ved deres tiltrædelse. Græsset under deres føder føltes stadig levende under dem.

Det kendskab, som de havde erhvervet gennem de mange år som spillere i henholdsvis FC Barcelona og Espanyol, viste sig at være dén uopdrivelige erfaring, der var nøglen, til at bringe optimismen og vigtigst af alt identiteten tilbage i klubberne.

Denne lange prøvelse endte med at slide Josep Guardiola op, og sæsonen 2012/2013 ligger nu i Mauricio Pochettinos hænder. På trods af økonomiske kvaler har Espanyol lavet flere interessante indkøb som Wakaso Mubarak fra Villarreal, Diego Colotto fra Deportivo og snart den tidligere spanske landsholdsspiller Joan Capdevila fra Benfica, men den vigtigste tilgang er den af klubbens tidligere gulddreng.

22-årige Sergio Tejera har efter en længere, omtumlet rejse fundet hjem. Den rejse kan vise sig at have været frugtbar. Den 16-årige knægt, som mægtige Chelsea huggede i Espanyol for nogle år siden, har i dag droppet det hvalpede strithår til fordel for en tæt karse.

Det hele er blevet lidt mere fokuseret, klippet til, ligesom hos Sergio Tejeras træner Mauricio Pochettino. Kan dette fokus forenes, får Espanyol en sæson, der bedst kan beskrives med Mauricio Pochettinos gentagende deklaration ved pressemødet i juni:

- Jeg føler mig ikke tom. Jeg er stærkere end nogensinde.



Navn: Mauricio Roberto Pochettino Trossero
Født: 2. marts 1972
Fødested: Murphy, Santa Fe, Argentina
Klubber som spiller: Newell's Old Boys (1988-1994), Espanyol (1994-2000), Paris Saint-Germain (2001-2003), Bordeaux (2003), Espanyol (2004-2006)
Klubber som træner: Espanyol (2009- ?)
Position som spiller: Midterforsvarer
Højde: 182 cm

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER