Spændende transfermelding fra FCK: Der kommer nok til at ske lidt
FC København vil forsøge at holde fast på truppen her i januar, men det er bestemt realistisk, at der kan komme nye spillere ind.
Januar-transfervinduet er godt i gang, og det bliver spændende at se, hvordan de danske klubber opfører sig efterhånden, som det skrider frem.
I FC København har man kæmpet noget med skader, og det kan blive nødvendigt at styrke holdet frem mod et vigtigt Superliga-forår og to vigtige CL-kampe mod Manchester City.
"Der er nogle skader, som vi er nødt til at forholde os til, så vi sikrer os, at vi har den bredde og kvalitet, der skal til. Jeg vil nok sige, at der kommer til at ske lidt," siger Peter Christiansen til TV2 Sporten.
Særligt en alvorlig knæskade til målmand Theo Sander er noget, FC København formentlig skal forholde sig til, melder PC.