Lørdagens engelske rygter
Juventus er ved at forberede et bud på Manchester Citys 27-årige engelske midtbanereserve Kalvin Philips. (Mail)
Newcastle overvejer desuden også at byde på Philips i januar-transfervinduet. (90 Min)
Brentfords danske manager Thomas Frank forventer, at klubbens 27-årige angrebsprofil Ivan Toney fortsat er i klubben efter januars transfervindue. (Standard)
Newcastle overvejer at kalde den tidligere OB-kantspiller Yankuba Minteh hjem fra sit lejeophold hos Feyenoord. Newcastle håber på, at en tilbagekaldelse af den 19-årige gambianer vil kunne afbøde nogle af klubbens skadesproblemer. (Telegraph)
Både Manchester United og Newcastle vil angiveligt aflægge et bud på Stuttgart-bomberen Serhou Guirassy. De tyder på at ville byde omkring 130 millioner kroner. (Guardian)
Tottenham-manager Ange Postecoglou har udtalt, at klubben formentlig bliver nødt til at forstærke sig på den centrale midtbane til januar. Det skyldes, at ”Spurs” har flere skadesproblemer i den del af banen, samt at flere profiler står over for at skulle spille AFCON. (Sky Sports)
West Ham overvejer mulighederne for at hente Crystal Palaces 25-årige angriber Odsonne Edouard til januar. Derudover kan London-klubbens 27-årige spanske midtbanespiller måske være på vej væk. (Football Transfers)
En skade til Manchester Uniteds 24-årige hollandske venstreback Tyrell Malacia får nu den engelske storklub til at overveje en forlængelse af Sergio Reguilons lejeophold. Den 26-årige spanier er udlejet til United fra Tottenham. (Talksport)
Manchester City er tæt på at blive enige med deres 20-årige norske angriber Oscar Bobb om en ny kontrakt. (90 Min)