LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Ehmsen

Utilfreds AC Milan-træner: Simon Kjær er færdig

Den danske landsholdsanfører kan snart være færdig på europæisk topniveau.

34-årige Simon Kjær har spillet topfodbold i mere end 15 år, men tiden på det øverste niveau er ved at lakke mod enden. I denne sæson er det blot blevet til tre startpladser for den sympatiske dansker, der for nyligt slog rekorden for flest spillede landskampe for det danske herrelandshold. 

Det kan dog ende med at blive den sidste store milepæl, som Simon Kjær opnår, da hans nuværende AC Milan-træner, Stefano Pioli, og resten af trænerteamet ikke er tilfreds med holdets forsvar.

Pierre Kalulu har været skadet i en del af denne sæson, og med Simon Kjærs faldende niveau og stigende alder, så efterlader det Pioli med kun Fikayo Tomori og Malick Thiaw som spillere han stoler på. Sådan lyder meldingen fra Milan News. 

Den italienske storklub vil ifølge mediet derfor forsøge at finde en ny midterforsvar til januar, hvilket vil betyde, at Simon Kjær får en endnu længere vej til spilletid. 

Simon Kjær har kontrakt med AC Milan indtil sommeren 2024. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder