Liverpool vil kapre kæmpe transffer
Et af de varmeste navne på transfermarkedet denne sommer er uden tvivl den tyske stjerne Florian Wirtz, der spiller for Bayer Leverkusen.
Der er stor interesse for ham fra store europæiske klubber som Real Madrid og Manchester City, der er klar til at sprænge banken for at købe ham hos den tyske storklub.
Hans nuværende træner fra Bayer Leverkusen, Xabi Alonso, ser ud til at skifte til Real Madrid, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er en fordel i deres jagt på Wirtz.
Historierne går nemlig på, at han selv skulle foretrække et skifte til Bayern München, der også er meget interesseret i ham, og også skulle være klar med et stort beløb.
Nu skriver The Athletic dog, at der er en ny klub, der har meldt sig ind i kampen om ham. Det er de engelske mestre fra Liverpool. Mediet skriver endda, at de allerede skulle have skabt kontakt til tyskerens lejr for at stå i en god position, hvis han skulle være interesseret i at skifte til Premier League.