Mandagens engelske rygter
Joachim Andersen kan skifte til en stor Premier League-klub til januar, Chelsea jagter to angribere, og Arsenal vil på rov hos rivalerne fra Manchester City. Læs om det og meget mere i dagens engelske rygter.
Arsenal vil forsøge at hente Manchester Citys engelske midtbanespiller Kalvin Phillips i januar-transfervinduet, da London-klubben er interesseret i at forstærke klubbens midtbane. (Fichajes)
Arsenal fastholder også interessen i den portugisiske angriber fra Wolverhampton, Pedro Neto, og overvejer at afgive et bud på den 23-årige angriber til januar. (Mirror)
Newcastle United holder i øjeblikket øje med den danske landsholdsspiller Joachim Andersen med henblik på at forsøge at hente Crystal Palace-forsvarsspilleren til januar. (Football Insider)
Chelsea ser ud til at fortsætte med transferstrategien om at bruge mange penge på nye spillere. Klubben er i hvert fald på jagt efter Napolis nigerianske angriber, Victor Osimhen, og Brentfords engelske angriber, Ivan Toney. (Guardian)
London-klubben skulle dog angiveligt også søge om et lån på omkring 4,3 milliarder kroner fra amerikanske finansielle institutioner til at finansiere købene af de føromtalte spillere, efter Chelsea i løbet af de seneste tre transfervinduer har brugt omkring 8,6 milliarder kroner. (Sun)
Tottenham vil forsøge at skrive kontrakt med den 24-årige forsvarsspiller fra Bayer Leverkusen Edmond Tapsoba til januar. (Fichajes)