LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Clausen

UEFA-boss sviner stjerner der tager til Saudi Arabien

En del store navne er taget til Saudi Arabien denne sommer, men det er ikke noget, som UEFA-boss Aleksander Ceferin giver ret meget for.
Der er efterhånden røget så mange store spillere til Saudi Arabien, at det har været et tema, om holdene herfra skulle have muligheden for eksempelvis at blive en del af Champions League.

Det kommer dog aldrig til at ske! I hvert fald ikke hvis det står til UEFA-boss Aleksander Ceferin, der ser Saudi Arabien som en døgnflue i lighed med den kinesiske offensiv.

Han holder sig dog ikke for fin til lige at svine de, der tager afsted:

"Der er tale om spillere, der er i slutningen af deres karriere, og som ikke er ambitiøse nok til at kæmpe for at nå helt til toppen længere. Så vidt jeg ved, gide Kylian Mbappe og Haaland ikke afsted. Jeg tror ikke på, at spillere i deres livs form gider til Saudi Arabien. Når jeg taler med folk om de spillere, der er skiftet, så er der ingen, der egentlig ved, hvor de spiller henne," siger Ceferin til L'Equipe.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder