Fodbold nyheder

- Schmeichel vil gerne til FCK og vinde noget

Af Daniel Zass

Fodboldekspert Mikkel Bischoff udtaler til 6'erens nye program Transferbørsen, at Kasper Schmeichel gerne vil til FCK og vinde noget.
Article image
Kasper Schmeichel har længe været kædet sammen med et skifte til FC København, men også PL-klubber er nævnt interesserede i målmanden.


Nottingham Forest skulle være ude efter den danske keeper.

I aftes udtalte den tidligere Brøndby-forsvarsspiller Mikkel Bischoff på Discovery+, at han godt kunne forestille sig, at keeperen tørner ud for FCK, inden transfervinduet smækker i.

- Det kan godt være, der er en PL-klub, der tager ham tidligere (end FCK, red.). Eller måske Championship. Og hvis ikke der sker noget i FC København, så kan Schmeichel jo heller ikke blive ved med at vente, hvis han vil væk fra Frankrig.

- Tiden kan blive afgørende i forhold til, hvis der sker noget i FC København hurtigt, så tænker jeg, at ret hurtigt kan Kasper Schmeichel komme ind i FC København. Men der kan også godt ske noget i det store fodboldeuropa, der gør, at han er væk, inden FC København får brug for ham.

- Det kan godt være, han vil tilbage til Premier League, men nu er han lidt oppe i alderen, så familiemæssigt vil han måske gerne hjem til FC København og forsøge at vinde noget med FC København. Det tiltrækker også noget i spillere at vinde noget, og det er der rigtig fin mulighed for i FC København.

Hvis FCK skal kunne hente Kasper Schmeichel, skal man først skille sig af med Kamil Grabara, som blandt andet er i Bayerns, Juves og Wolfsburgs søgelys.

Mere om Kasper Schmeichel

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik