Efter interesse fra topklubber: Nu åbner Barcelona-stjerne op om fremtiden
Raphinha har været ude og give et interview, hvor han klarlægger sine fremtidsplaner.
Vi har tidligere kunnet skrive om den store interesse der er i Barcelonas brasilianske højrekant. Det er især Premier League-klubber som Newcastle, Chelsea og Manchester United, der har været ude med følehornene efter Raphinha.
Efter en masse spekulation, så har Raphinha nu været ude at udtale sig om sin fremtid. Til mediet BeiN Sport udtaler den tidligere Leeds spiller følgende:
- Det er meget klart. Jeg ønsker at blive her (Barcelona) de kommende mange år.
Den 26-årige offensivspiller afviser dermed blankt, at der bliver tale om et skifte væk fra de nykåret spanske mestre.