LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jannich Jønch

Glen Riddersholm så gerne Pione Sisto i en Norrköping-trøje

Pione Sistos tidligere træner vil være glad for et fremtidigt samarbejde, men mener, at økonomien nok er lidt af en hæmsko.
Der har i denne sæson været mange problemer omkring Pione Sisto, og diskussionerne om hvem der havde ansvaret, har været mange. Men ifølge den tidligere FC Midtjylland- og nuværende IFK Norrköping-træner, Glen Riddersholm, skal der ikke så meget til, før Pione Sisto bliver misforstået.

- Han er blevet misforstået helt nede i Spanien, hvor man begyndte at lave diskussioner omkring juicekur og så videre, men faktum er bare, at fra jeg lærte Pione at kende, der har han altid været anderledes. Han har altid gået efter de små procenter, og det er han blevet hyldet for i hele sin opvækst, og nu bliver han et eller andet sted slået i nakken for mange af de ting, det siger Glen Riddersholm i et interview med bold.dk.

Glen Riddersholm var træner i FC Midtjylland dengang, Pione Sisto blev taget op på førsteholdet og frem til han i 2016 blev solgt til Celta Vigo. Han vil dog ikke gøre sig alt for klog på, hvad årsagerne til alt tumulten omkring Sisto i øjeblikket skyldes, da han kun har set det på afstand, men han vil stadig gerne arbejde sammen med den 28-årige kantspiller igen.

- Han er en spiller, jeg hjertens gerne ville se i en Norrköping-trøje. Jeg ville aldrig nogensinde være bange for at tage hånd om ham, men der er vist nogle økonomiske udfordringer, uddyber Glen Riddersholm.

Det forlyder sig at Pione Sisto stadig træner for sig selv i FC Midtjylland, og ifølge Claus Steinlein takkede han angiveligt nej til store økonomiske tilbud i vinterens transfervindue. Pione Sisto har kontrakt med FC Midtjylland frem til sommeren 2024.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder