FCM og FCK kæmper om ghanesisk forsvarsspiller
Sæsonen er ved at være overstået for både FC Midtjylland og FC København, som har henholdsvis én og to kampe tilbage af sæsonen.
Det betyder blandt andet, at transfervinduet nærmer sig, og for de to danske mesterskabskandidater betyder det også forstærkninger til deres trupper.
Sådan en kunne være den blot 20-årige Kojo Peprah Oppong fra svenske IFK Norrköping, som har været strålende i denne sæson.
Ifølge Aftonbladet er både FCM og FCK med i kapløbet om forsvarsspilleren, som er blevet scoutet tæt af begge i den seneste tid, og det kan ende med et bud i løbet af sommeren på ham.
I det midtjyske har man senest solgt midterforsvareren Juninho, og de er lidt i underskud på den position i øjeblikket.
Prisen på ham skulle være lige i underkanten af 30 millioner danske kroner, forlyder det.
Der har da også været meldinger om, at Red Bull-klubberne fra både Leipzig og Salzburg skulle have vist konkret interesse for Oppong, og så stiger ens værdi selvsagt.
Oppong har kontrakt med Norrköping frem til december 2026.