Kai Havertz:
Folk troede, at jeg var Messi
Af Kent Christensen
Den 23-årige tysker, Kai Havertz, spiller i den stærkt udfordrede Londonklub, Chelsea.

Kai Havertz ankom til Chelsea i sommeren 2020, efter at den blå londonklub betalte 600 millioner kroner til Bayer Leverkusen – det blev på daværende tidspunkt den dyrest indkøbte Chelsea-spiller nogensinde. Det blev til fire Premier League-mål i debutsæsonen, og præstationerne er gået op sidenhen – på trods af det store forventningspres, som han også udtaler sig om til The Guardian:
- Jeg forstår ikke, hvordan man kommer til at betale så mange penge, men i fodbold er det normalt. Det medfører pres, for folk troede, at jeg var Messi, og jeg var stadig 20 eller 21 år gammel. Folk ser prisen, og man skal præstere fra dag ét. Man mærker presset. De første par måneder var ikke gode.