LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Europa: Europa League
FT
2 - 2
(1 - 1)
Sporting CP
Arsenal
G. Inácio (34), Paulinho (55), H. Morita (62)
W. Saliba (22)
Daniel Fisker

Arsenal fumlede sig til uafgjort i Lissabon

Arsenal stemplede torsdag aften ind i Europa League – med en problematisk kamp i Lissabon.
Det var et øjensynligt selvsikkert Arsenal-mandskab, der var rejst til Lissabon torsdag aften, hvor Nelson udnyttede sin hurtighed til at komme frem til kampens første chance, som dog ikke medførte problemer for Adán i Sporting-målet.

Sporting formåede til gengæld også at bide fra sig, da Jorginho blev svigtet af sin hurtighed – eller mangel på samme – da Goncalves løb igennem Arsenal-forsvaret og ind i feltet, hvor han sendte et skudforsøg forbi målstolpen.

Meget af spillet kom herefter til at foregå på midten af banen, selvom Arsenal det meste af tiden sad tungt på bolden, men uden at komme frem til de helt store, åbne chancer. ”The Gunners” blev dog farlige, da Vieira sendte et perfekt hjørnespark ind til Saliba, inden den franske forsvarsspiller headede bolden ned i banen, inden den fløj op og forbi hjælpeløse Adán i Sporting-målet.

I kølvandet på målet udviklede Arsenals jubel ved hjørneflaget sig dog til et mindre håndgemæng, hvilket resulterede i et gult kort til henholdsvis Sportings forsvarsgeneral, Coates, og Zinchenko. Coates var på spil igen få minutter senere, da han fangede Martinelli, hvorfor kampens dommer dømte et frispark til Arsenal-kantspilleren, mens Coates slap med skrækken.

Arsenal-føringen holdt dog ikke længe, fordi Inácio i første omgang sikrede værterne et hjørnespark, før det portugisiske forsvarstalent headede udligningen i netmaskerne – i en situation, der lignede Arsenals føringsmål – mens Turner i Arsenal-målet frøs mellem stængerne.

Det lugtede af flere mål før pausefløjtet, fordi Sporting nu spillede med fornyet selvtillid. Det portugisiske hovedstadsmandskab spillede bolden rundt udenfor Arsenal-feltet, før Edwards fik plads til at sende et lavt skudforsøg afsted, men denne gang leverede Arsenals amerikanske målmand varen, hvorfor lugten af flere mål i første halvleg forsvandt.

Arsenal-mandskabet blev mere og mere lemfældig med bolden i første halvleg, og de prominente gæster havde ikke lært lektien, da anden halvleg blev fløjtet i gang. Her resulterede endnu et boldtab i, at Barcelona-lejesvenden Trincão kunne komme på skudhold, inden Arsenal kom frem til to hurtige chancer i den anden ende af banen.

Arsenal-spillerne var dog ikke ene om at kunne smide bolden væk, men ikke desto mindre var det Sporting, som formåede at udnytte et desperat Arsenal-forsvar. ”The Gunners” smed endnu en gang bolden væk på midtbanen, hvorefter Esgaios lave indlæg blev pareret af White, før Turner parerede endnu et skudforsøg ud i fødderne på Paulinho, som kunne sende bolden i det tomme mål.

Arsenal var dog hurtige til at komme tilbage på sporet, da Martinelli blev nægtet et fremragende solomål af en lige så fremragende defensiv indsats, inden Paulinho fik endnu en chance. Xhaka forsøgte sig herefter med et langskud – eller måske rettere sagt en stikning – som prellede af mod Morita. Adán blev derfor sendt i den forkerte retning af Xhakas langskud, og den japanske Sporting-forsvarer blev noteret for et selvmål.

Vieira var kort tid herefter tæt på at sende Arsenal på sejrskurs med et sjældent hovedstødsforsøg, som portugiseren dog misbrugte. Ikke desto mindre var det Arsenal, som i kølvandet på udligningen sad på det meste af kampen.

Sporting formåde dog fortsat at bide fra sig, mens Vieira blev ved med at forsøge sig med offensive udfoldelser, og selvom Arsenal havde fået kontrol med kampen, blev det ikke til en sejr, hvorfor London-klubbens Europa League-sejr i 2018 foreløbig er den eneste gang, at Arsenal er rejst fra Estádio José Alvalade med en sejr i bagagen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder