LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Torsten Brix

– I gamle dage kunne vi sagtens have en rask slåskamp til træning

Peter Sørensen taler ud om Mintehs problemer i OB…
– I gamle dage kunne vi sagtens have en rask slåskamp til træning og blive gode venner igen efterfølgende. Uden der var mere i det. Men jo flere journalister, der er til træninger, jo flere af disse historier dukker der op.

Sådan siger Superliga-eksperten Peter Sørensen i dagens udgave af Ekstra Bladet efter OB’s Yankuba Minteh til træning skulle have været i slagsmål med holdkammerat Mads Frøkjær. Det sker efter Minteh ikke spillede forårets første kamp, da han havde været i byen og imod FC Nordsjælland sparkede den unge afrikaner et hjørneflag i stykker, hvilket gav to spilledages karantæne. Trods disse historier indenfor få uger, siger Peter Sørensen endvidere:

– Jeg synes, der er stor forskel på, om han var i byen med alkohol til den lyse morgen, eller om han stod med en danskvand til midnat. Det er en fejltagelse og en dumhed. Også at sparke til et hjørneflag. Det er jo ikke jordens undergang, men det er en dumhed, der kunne være undgået. Unge mennesker begår fejltrin, og alle er forskellige. Det er klubbens opgave at samle ham op.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder