LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jannich Jønch

OB-spillere i slagsmål til træning

Endnu en episode tilføjes til rækken af problemer, der det sidste stykke tid har været med OB-spilleren, Yankuba Minteh.
Allerede i kampen i fredags mod FC Nordsjælland var Yankuba Minteh i fokus, efter han sparkede et hjørneflag i stykker, kort efter han blev skiftet ud, en kamp OB i øvrigt tabte. Episoden er her tirsdag formiddag blevet takseret til to spilledages karantæne. Men nu er den gal med Minteh igen, den her gang er han dog ikke alene om det, det melder Fyens Stiftstidendes sportsredaktør, Leif Rasmussen, der overværede træningen.

Denne gang var Mads Frøkjær-Jensen nemlig også involveret.

- Der sker det, at Minteh bliver ophidset over, at holdkammeraterne går lidt hårdt til ham. Så prøver han en glidende tackling mod Mads Frøkjær, som han ikke synes om, og så langer han lidt ud efter Minteh. Så går det meget stærkt, og mange spillere kommer over for at skille dem ad, fortæller Leif Rasmussen i en video på mediet hjemmeside.

For bare et par uger siden gav klubben selv en spilledags karantæne til Minteh, så han måtte sidde over i kampen mod Randers FC, fordi han var blevet set i nattelivet. Om denne situation vil få konsekvenser for Minteh vides endnu ikke.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder