Europa: Champions League
FT
1 - 1
(0 - 1)
RB Leipzig
Manchester C
J. Gvardiol (70)
R. Mahrez (27)
Niklas Gerster

Statistik: Forsberg scorer = Leipzig taber ikke

RB Leipzig bør i den grad håbe på, at Emil Forsberg scorer i aften. Få svaret på hvorfor herunder.
RB Leipzig brager i aften sammen med Manchester City i Champions League-ottendedelsfinalen. En kamp hvori det tyske hjemmehold med god grund kan krydse fingre for, at deres svenske offensivspiller Emil Forsberg kommer på måltavlen.

Der er en helt særlig grund til, at netop Emil Forsberg er manden, som Leipzig skal sætte deres lid til i aften. Ifølge en historie fra det tyske medie Bild har RB Leipzig nemlig aldrig tabt en europæisk kamp, hvori den 31-årige svensker har scoret.

13 mål er han noteret for i europæiske turneringskampe for tyskerne, og disse kampe har resulteret i syv sejre og fire uafgjorte til Leipzig.

En spøjs statistik som desuden også var ukendt for klubbens cheftræner Marco Rose. Da han på et pressemøde op til kampen blev forholdt statistikken, vendte han sig imod Forsberg, der også deltog, og sagde følgende:

- Du spiller.

En pudsig statistik omkring Forsberg. Det er derfor værd at holde øje med, hvorvidt han scorer i aften, og om det igen betyder, at Leipzig vil kunne gå fra banen uden nederlag.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER