Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Italien: Serie A
FT
8 - 2
(5 - 1)
Atalanta
Salernitana
J. Boga (5), A. Lookman (20), G. Scalvini (23), X T. Koopmeiners (38), T. Koopmeiners (38), R. Højlund (41), A. Lookman (54), Éderson (61), N. Zortea (85)
B. Dia (10), H. Nicolussi (56)
Daniel Fisker

Højlund lynede – igen – i målfest

Danske Rasmus Højlund var en af rigtig mange spillere, som kom på måltavlen, da Atalanta og Salernitana tørnede sammen i en timålskamp.
Atalanta kom bedst – og heldigst – fra start, da Salernitana søndag var på besøg i Bergamo. Skuddet blev ganske vist rettet af, men Boga fandt vej ind i Salernitana-feltet, hvor han gled af på et par tacklinger, inden han altså – med lidt held – fandt vej til netmaskerne.

Der gik dog ikke mere end fem minutter, før de undertippede gæster havde udlignet, men herefter indtog Højlund for første gang hovedrollen i søndagskampen, da han blev nedlagt af Fazio i Salernitana-feltet, hvorefter Lookman kunne sende Atalanta på sejrskurs med det efterfølgende straffespark.

Ganske få minutter senere udbyggede Scalvini. Højlund fortsatte med at banke på, da han tvang Ochoa ud i en fingerspidsredning, inden danskeren for anden gang på mindre end 40 minutter blev nedlagt af Fazio i Salernitana-feltet.

Koopmeiners misbrugte ganske vist det efterfølgende straffespark, men hollænderen var hurtigt over returbolden, som blev sendt i netmaskerne.

Herefter var det så Højlunds tur, før spillerne kunne gå til pause. Den danske angriber formåede denne gang at løbe forbi Fazio, inden han formåede at udplacere Ochoa.

Målfesten stoppede dog ikke ved pausen, selvom Atalanta var foran 5-1 efter de første 45 minutter. Der var således kun spillet otte minutter af anden halvleg, da Lookman blev dobbelt målskytte, da han havde god tid til at tænke sig om på kanten af Salernitana-feltet, inden han sendte bolden op i det øverste målhjørne.

Salernitana bed dog fra sig et par minutter herefter, da bolden blev lagt til rette for Juventus-lejesvenden Caviglia, som kunne sende en reducering i Atalanta-målet.

Ederson, som i sommer skiftede fra Salernitana til Atalanta, ville dog også lege med, da han sendte et vidunderligt skud helt op i øverste målhjørne. Den 23-årige brasilianer jublede dog ikke over 7-2-scoringen mod sin tidligere klub.

Zortea, som tilbragte den forgangne sæson som lejesvend i Salernitana, ville dog også lege med, og selvom Koopmeiners efterfølgende ramte overliggeren, sluttede kampen efter det tiende mål. I målfesten nåede Højlund, som nu har scoret i tre kampe i træk, op på fire sæsontræffere i Serie A.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER