Også De Jong revser dommeren: Det var skandaløst!
Af Anders Mathiasen

Ritzau-Scanpix |
Barcelona-spilleren Frenkie de Jong fortalte efter kampen, at han bestemt ikke var tilfreds med Mateu Lahoz, og at han dømte helt skandaløst. Noget som flere argentinske spillere sjovt nok også syntes efter kampen.
- Fra det øjeblik, hvor den ordinære spilletid var slut, så gik de argentinske spillere hele tiden hen til Lahoz. Fra det øjeblik fløjtede han kun for Argentina. Det var bare virkelig skandaløst.
- Han er en rar fyr og en god dommer, men det her var uden fornuft. Han mistede den fuldstændigt i den forlængede spilletid. Det kunne sagtens være på grund af Lionel Messis storhed, der havde en effekt på ham.
- Det er ikke dommerens skyld, men det havde helt sikkert en effekt på kampen, fortæller Frenkie de Jong til avisen AD efter kampen.