Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Søndagens internationale rygter

Her følger dagens internationale rygter. En ny klub melder sig på banen i forhold til at købe Ronaldo, og så er der mere nyt om stortalentet Endrick.
Den saudiarabiske klub Al Nassr har tilbudt Cristiano Ronaldo en tre-årig kontrakt. De vil give ham en samlet lønpakke på 1,6 milliarder for denne periode, hvis den 37-årige portugiser er med på handlen. (CBS)

Bayern München har nu tilsluttet sig kapløbet om den 23-årige midtbanespiller Declan Rice fra West Ham. (El Nacional)

Don Garber der er kommissær for den amerikanske fodboldliga MLS bekræfter, at en række af topklubberne i USA er interesserede i at lokke Lionel Messi til, når den 35-årige argentiners kontrakt udløber hos Paris Saint-Germain ved sæsonafslutningen. (90min)

FC Barcelonas 19-årige back Alejandro Balde har sagt, at Manchester United er en klub, som han godt kunne tænke sig at spille for. (Mundo Deportivo)

Juventus’ 24-årige amerikanske midtbanespiller Weston McKennie er eftertragtet af Tottenham, som overvejer at købe ham efter VM. (CBS)

Villarreals senegalesiske angriber Boulaye Dia som i øjeblikket er udlejet til Serie A-mandskabet Salernitana, tiltrækker sig nu stor interesse fra Premier League. Både Leeds, Everton, West Ham og Leicester skulle have set sig varme på den 26-årige senegalesiske landsholdsspiller. (CBS)

FC Barcelonas cheftræner Xavi har udtalt, at han har haft personlige samtaler med det eftertragtede stortalent Endrick fra Palmeiras. Den spanske træner har forsøgt at overbevise den blot 16-årige brasilianske angriber om at skifte til La Liga-topholdet. (ESPN)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER