Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Louis Andersen

Fransk stjerne ude af VM

Skaderne bliver ved med at vælte ned over det franske landshold.
Forsvarsspilleren Lucas Hernandez kommer ikke på banen igen under VM. Han misser dermed også kampen mod Danmark lørdag eftermiddag. Det oplyser Frankrigs Fodboldforbund på Twitter.



Hernandez udgik med en skade efter 13 minutter af tirsdagens 4-1-sejr over Australien, og onsdag morgen fik han så en kedelig besked. Han er blevet ramt af en korsbåndsskade i det højre knæ. Landstræner Didier Deschamps begræder tabet af den 26-årige spiller fra Bayern München.

- Ligesom resten af holdet er jeg ekstremt ked af det på Lucas' vegne. Vi mister en vigtig brik. Lucas er en kriger, og jeg er ikke i tvivl om, at han kommer til at træde frem igen, siger han til forbundets Twitter-profil.

Som forsvarende verdensmestre åbnede Frankrig VM med en sikker sejr over Australien, selvom de hurtigt kom bagud. Frankrig møder Danmark i deres næste gruppekamp, det er lørdag kl. 17:00 dansk tid.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER