Liverpool-ejere: Villige til at sælge andel af klubben
Fenway Sports Group som ejer Liverpool FC er åbne for muligheden om at sælge en andel af klubben.
Ifølge The Athletic skulle Fenway Sports Group have bekræftet, at de er villige til at sælge en del af deres aktier i klubben.
FSG som har ejet Liverpool siden 2010, har sat klubben til salg, hvor Goldman Sachs og Morgan Stanley har leveret en fuld salgspræsentation for mulige købere.
FSG benægter ikke rapporterne om, at de skulle være interesseret i at sælge aktier i klubben:
- Der har for nyligt været flere ejerskifter i diverse Premier League-klubber, og vi er på regulær basis blevet spurgt omkring FSGs ejerskab over klubben.
- FSG har flere gange modtaget henvendelser fra tredjeparter som ønsker aktier i Liverpool. FSG har tidligere sagt, at under de rette vilkår og betingelser vil vi være interesseret, hvis det var i klubbens bedste interesse.
- FSG er fortsat fuldt engageret i succesen for Liverpool både på og udenfor banen.
Liverpool ligger efter en kaotisk sæsonstart på en skuffende ottendeplads i PL-tabellen, hvor de har hele 15 point op til Arsenal på førstepladsen.