Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
0 - 3
(0 - 2)
Barcelona
Bayern München
S. Mané (10), E. Choupo-Moting (31), B. Pavard (90)
Kent Christensen

Bayern sikrede førstepladsen på Camp Nou

Forinden kampstart havde Inter slået gruppespillets bundhold fra Plzeň med en storsejr på 4-0, der samtidigt afgjorde FC Barcelonas skæbne i Champions League.
FC Barcelona gik ind til kampen med bevidstheden om, at deres videre avancement i turneringen var udenfor rækkevidde, og den store skuffelse afspejlede sig hurtigt i kampens første minutter, da hjemmeholdet allerede kom bagud efter ni spilleminutter. Målet kom som resultat af en fremragende stikbold fra Gnabry, som havnede i fødderne på stjernespilleren, Sadio Mané, der sikkert eksekverede og sendte bolden i mål til 0-1.

Første halvleg var ikke fyldt med de helt store målchancer, og specielt Barcelona var udfordret med at nå til de helt store scoringsmuligheder. Bayern München formåede dog at råde bod på deres chancer, og i det 21’ende minut assisterede Gnabry en perfekt pasning til Choupo-Moting i feltet, som sikkert skød bolden i mål til 2-0.

Bayern München var tæt på at sætte et punktum for kampen, da de i halvlegens døende minutter lykkedes med at spille bolden dybt ind i Barcelonas felt – her kom de til flere skud på nærmest frit mål, hvor bl.a. Héctor Bellerín ydede en helte-aktion ved at afværge et tæt skud på mål, der kunne have afgjort kampen. Straks efter skrækchancerne skubbede Barcelona hurtigt bolden op ad banen, og fik tilkendt et straffespark, da Lewandowski blev nedlagt i feltet af de Ligt – desværre for Barcelona blev straffesparket trukket tilbage af VAR. Kampen stod dermed fortsat 0-2 til Bayern München, som nu var en enkelt halvleg fra at sikre sig en førsteplads i Champions League-gruppen.

Bayern München fortsatte hurtigt målforkælelsen i anden halvleg, da Gnabry igen var involveret i et imponerende mål, der senere blev underkendt for offside. Kampbilledet var på mange måder sammenlignelig med det fra første halvleg, hvor Bayern oftest lykkedes med at komme frem til de større chancer - mens Barcelona var udfordret på at skabe målfarlige chancer på den sidste tredje halvdel af banen.

Man skulle helt frem til det 80’ende minut før Barcelona fik spillet sig frem i Bayerns felt, hvor Lewandowski var tæt på at reducere stillingen mod sine tidligere arbejdsgivere til 1-2, da han modtog en aflevering dybt inde i feltet, som Bayerns målmand, Sven Ulreich, lykkedes med at redde.

Den franske Benjamin Pavard fik sejrsmålet i kampens sidste minut, da han med en fuldtræffer sikrede en 0-3-sejr ude mod FC Barcelona. Dermed kan Bayern München med god samvittighed ende Champions League-gruppen med en sikker førsteplads, mens FC Barcelona må nøjes og gå til kende med Europa League-deltagelse nok engang.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER