Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
3 - 2
(3 - 1)
Tottenham
Frankfurt
S. Heung-Min (20), H. Kane (28), S. Heung-Min (36), X H. Kane (90)
D. Kamada (14), L. Melo (59), F. Alidou (87)
Daniel Fisker

Heung-min Son slukkede Frankfurts sejrshåb

Eintracht Frankfurt kom bedst fra start på Tottenham Hotspur Stadium, men værterne – og særligt Heung-min Son – forpurrede tyskernes sejrsdrømme.
Tottenham kunne erobre førstepladsen i Gruppe D, hvis ”The Spurs” vel at mærke kunne besejre Eintracht Frankfurt onsdag aften. Det var dog på ingen måde et sultent Tottenham-mandskab, der gik på banen i London, hvor de tyske gæster havde masser af tid på bolden.

Den sløje start blev endnu værre, da der var spillet knap et kvarter på Tottenham Hotspur Stadium. Dier leverede en mareridtsagtig fejlaflevering, som Lindstørm udnyttede til et løb og ad banen. Lloris kunne ikke holde danskerens indlæg, men Rode bevarede efterfølgende roen og lagde bolden til rette for Kamada, der kunne give Eintracht Frankfurt en overraskende scoring.

Værterne var dog hurtige til at svare igen, da Tottenhams højtprofilerede angrebsmakkerpar, Kane og Son, leverede et smukt samspil. Kane modtog således en aflevering fra Emerson, inden han sendte en indforstået og førsteklasses aflevering i dybden til Son, som ikke tøvede, da han sendte en klinisk afslutning forbi Trapp i Frankfurt-målet.





Son var på spil igen to minutter senere, hvor han gled to Frankfurt-forsvarer, inden han ramlede sammen med Kamada i Frankfurt-feltet. Kampens dommer afviste dog de efterfølgende appeller for straffespark.

Få minutter senere var straffesparksheldet dog med ”The Spurs”, da Kane begav sig ind i Frankfurt-feltet, hvor han blev kantet af Jakic. Det krævede dog en VAR-gennemgang, før Kane kunne lægge bolden til rette på 11-meterpletten. Trapp kastede sig ganske vist til den rigtige side, men Kane placerede bolden udenfor den tyske målmands rækkevidde.

Gæsterne fra Frankfurt nåede at rasle med sablerne, før Højbjerg også ville være med i spillet på banens sidste tredjedel. Danskeren sendte således et indlæg mod fjerneste stolpe, hvor Son stod klar til at sende en ekstraordinær venstrefodsflugter i netmaskerne bag en totalt chanceløs Trapp.

Tottenham-spillerne kom flyvende ud af deres startbokse til anden halvleg, men Trapp så ud til at have sat en prop i Tottenham-offensiven. Muligheden for et Frankfurt-comeback blev til gengæld markant mindre efter en times spil, hvor Tuta fik sit andet gule kort på blot tre minutter.

Selvom Frankfurts håb om at komme tilbage i kampen blev formindsket i forbindelse med udvisningen af Tuta, så var håbet ikke ikke-eksisterende, hvilket Alidou understregede i kampens døende minutter. Den tyske kreatørs reducering fandt dog vej til netmaskerne for sent til, at de tyske gæster kunne udnytte det usandsynlige momentum.

Kane formåede dog heller ikke at banke det sidste søm i Frankfurt-kisten fra 11-meterpletten. Igen var det Jakic, der kunne have indtaget et skurkerolle, da han forsøgte at sende bolden videre med hælen, hvilket Gil, der havde erstattet Højbjerg, udnyttede til at opsnappe bolden, inden spanieren blev nedlagt af Smolic, som så gult i situationen. Kane sendte dog det efterfølgende straffespark over målrammen, hvorefter kampen kunne fløjtes af – efter en allersidste krampetrækning fra de tyske gæster.



MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER