Niklas Gerster

Mandagens internationale rygter

Her er dagens internationale rygter, hvor det blandt ser ud til, at der langt om længe er afklaring på Frenkie de Jongs fremtid.
Ajax har nu Hakim Ziyech fra Chelsea på kornet. Den 29-årige marokkanske kantspiller er udset som afløseren for brasilianske Antony, som er på vej til Manchester United. (Mail)

Bayer Leverkusen er millimeter fra at sikre sig Callum Hudson-Odoi, da den 21-årige kantspiller snart står overfor et lægetjek. Det tyske sub-top-mandskab er for nyligt blevet enige med Chelsea omkring en sæsonlang låneaftale. (Sky Sports)

Det tyder nu på, at den ombejlede midtbanespiller Frenkie de Jong bliver hos FC Barcelona. Den 25-årige hollænder har ellers mødt massiv interesse fra både Manchester United, Chelsea og Liverpool i løbet af sommerens transfervindue. (CBS Sports)

Valencia føler sig selvsikre på at overgå Real Sociedad i kampen om den aldrende angriber Edinson Cavani. Angiveligt vil Valencia tilbyde urugayaneren en to-årig aftale. (Fabrizio Romano)

Harry Winks nærmer sig et skifte til Sampdoria, eftersom den 26-årige Tottenham-spiller ikke har mødt den forventede store interesse fra andre Premier League-klubber. (Evening Standard)

Atletico Madrid er tæt på at blive enige med Tottenhams venstreback Sergio Reguilon om en transfer. Den 25-årige spanier skifter angiveligt til den spanske hovedstadsklub på en lejeaftale uden købsoption. (Fabrizio Romano)

Spezia vil hente walisiske Ethan Ampadu fra Chelsea. Serie A-klubben vil indgå en låneaftale med den 21-årige midtbanespiller, og det ser ud til, at klubberne også kan blive enige om at tilknytte en købsoption på cirka 111 millioner kroner. (Fabrizio Romano)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER