LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Asbjørn Steffensen

Spansk journalist: Barcelona tilbyder Depay til Sevilla

Den profilerede hollænder kan efter bare en sæson i Barcelona være på vej væk igen for at hjælpe klubben økonomisk.
Hollandske Memphis Depay blev hentet til Barcelona sidste sommer, da hans landsmand, Ronald Koeman, stod i spidsen for den catalanske storklub. Nu kan han snart være fortid i Blaugrana.

Det mener den spanske journalist, Gerrard Romero, der følger Barcelona meget tæt. Ifølge ham har klubben tilbudt den 28-årige hollænder til liga-rivalerne fra Sevilla, så klubben kan tjene nogle meget tiltrængte penge og derved hjælpe deres økonomi.

Det er heller ingen hemmelighed, at Barcelona er interesseret i Sevillas forsvars-profil, franske Jules Kounde, så måske en byttehandel er undervejs.

Depay faldt både i graderne og spilletid, da Xavi overtog trænertøjlerne i klubben cirka halvvejs i sæsonen. Hollænderen, der scorede 12 La Liga-mål sidste sæson, ligner derfor ikke en starter for Barcelona næste sæson.

Barcelona har mandag præsenteret både danske Andreas 'AC' Christensen og ivorianske Franck Kessie som nye spillere efter længere tids rygter. Begge spillere er hentet på en fri transfer.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder