Fodbold nyheder

Bales jubelscener - Få historierne bag

Af Niklas Gerster

Mange fodboldspillere har en signaturjubelscene. Gareth Bale er en af dem, men hvad er historien bag den 32-årige walisers jubelscener?

Article image
Ritzau-Scanpix

Den kontroversielle walisiske fodboldspiller Gareth Bale er for nyligt taget til Los Angeles FC i USA. Her skiftede han til efter at langt og omdiskuteret ophold hos Real Madrid. Waliseren er igen kommet på folks læber, og i den forbindelse har webmediet Goal.com sat spot på hans særprægede jubelscener. Den mest kendte er den, hvor Bale former et hjerte med hænderne foran brystet efter en scoring.


Hjertets oplagte symbol på kærlighed er kernen bag jubelscenen, da den er en gestus fra Bale til hans gymnasiekæreste Emma Rhys-Jones, som han blev gift med i 2016. Foruden denne signatur-jubelscene har Bale benyttet sig af andre fingerformationer i sine jubelscener. Bl.a. benyttede han sig hos Tottenham i 2020/21-sæsonen af en jubelscene, hvor han med fingrene formede et W efterfulgt af et M. Forkortelserne står for ”walisisk mafia,” og henviste til den walisiske trio i Tottenham bestående af ham selv samt Ben Davies og Joe Rodon.

Gareth Bale ser også ud til, at ville fortsætte med sine bemærkelsesværdige jubelscener i det amerikanske. I nedenstående Instagram-opslag fra klubben ses han netop udfolde sin hjerte signatur-jubelscene.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Los Angeles Football Club (@lafc)


Mere om Gareth Bale

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik