Anders Vestergaard

Stjerner med afskedshilsener til Marcelo

Marcelo er færdig i Real Madrid efter 16 år i den spanske hovedstadsklub. Det får flere af venstre-backens tidligere og nuværende holdkammerater til at sende hilsener til brasilianeren.
Efter 16 år på Estadio Santiago Bernabeu har Marcelos tid i Real Madrid nået sin ende. Efter den officielle afsked søndag har Marcelo modtaget farvel-beskeder fra flere generationer af Real Madrid-stjerner, inklusive Cristiano Ronaldo.

- Mere end en holdkammerat, en bror som fodbolden gav mig, postede Cristiano Ronaldo til Marcelo på Twitter.

Også Iker Casillias og Toni Kroos ville hylde deres holdkammerat gennem flere år.

- Du kom som et barn. Hvor mange gange har jeg ikke råbt ”Marceloooooooo, kom tilbage!” Tak for at være sådan en legende. Et stort kram min ven og alt det bedste fremover, skrev Iker Casillas på Twitter.




Også Toni Kroos sagde farvel til Marcelo på Twitter.

- Marcelo! Tak for alt! Legende og spilleren med flest titler i den bedste klub i verden. Jeg kan sige, at jeg spillede med den bedste venstre-back i historien.



Marcelo nåede at spille hele 386 kampe for Real Madrid i perioden 2007 til 2022. Hvad den 34-årige brasilianer skal nu, har han ikke meldt noget ud om.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER