Asbjørn Steffensen

Tottenham slutter sig til kæmpe kapløb om Premier League-profil

Tottenham er seneste i rækken af klubber, der gerne vil hente Evertons angriber, Richarlison.
Everton havde en forfærdelig sæson i Premier League, hvor klubben først i næstsidste spillerunde sikrede sig overlevelse. Det blev til en 16. plads i ligaen, som var klubbens dårligste placering i 18 år.

En af de få spillere i Evertons trup, der har haft en nogenlunde godkendt sæson, er brasilianske Richarlison, der ente med 10 sæson-scoringer. Spørgsmålet er nu, om The Toffees kan holde på deres angriber.

De europæiske storklubber står i kø for at hente den 25-årige brasilianske landsholds-angriber. Seneste klub til at slutte sig til kapløbet er ifølge det engelske medie GOAL Evertons ligarivaler fra Tottenham.

Manager i Spurs Antonio Conte har angiveligt udset sig Richarlison til at indgå i sin i forvejen farlige offensiv, der blandt andet tæller Harry Kane og Heung-Min Son.

De andre klubber, der holder skarpt øje med Evertons brasilianer, er ifølge GOAL Bayern München, Real Madrid, Paris Saint-Germain og Manchester United.

Richarlison var med til at vinde OL-guld i sommer sammen med det brasilianske landshold, hvor han også blev turneringen topscorer med fem kasser.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER