Fodbold nyheder

Barca-præsident: PSG kidnapper spillere for penge

Af Anders Mathiasen

FC Barcelonas præsident rettet nu skarp kritik af PSG efter deres forlængelse med Kylian Mbappé.

Article image

FC Barcelonas præsident Joan Laporta er nu ude med riven efter PSG, efter det lykkedes franskmændene at forlænge aftalen med den franske superstjerne Kylian Mbappé. Laporta mener, at PSG kidnapper spillere for penge.


I et interview med den catalanske avis L´Esportiu, holder Laporta sig ikke tilbage i sin kritik af PSG.

- De ødelægger markedet. Spillere ender med at blive kidnappet for penge. Det er det, der sker, når en klub har et helt land bag sig. Det går mod principperne i den europæiske union. Det er bare en refleksion af holdbarheden i europæisk fodbold.

- Men så er der også Barcelona-vinklen. Der er en rival, som ikke får en væsentlig forstærkning. Men jeg tænker mere på holdbarheden i fodbold, fortæller Joan Laporta.

Joan Laporta er ikke alene i sin kritik af PSG, som er blevet upopulære i fodboldverdenen på det seneste. Udover Laportas kritik har La Liga indgivet en officiel klage over PSG, fordi de kan betale spillerne så stor en løn, at andre klubber ikke kan være med.

Kylian Mbappé har forlænget sin aftale med Paris Saint Germain til sommeren 2025, selvom der har været adskillige rygter om, at franskmanden ville foretrække et skifte til Real Madrid.

Mere om Paris SG

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik