Dortmund-keeper skifter til Basel!
Dortmund-keeperen Marwin Hitz forlader klubben, da han nu skifter til FC Basel på en kontrakt, som løber frem til sommeren 2025.
Efter fire år i den tyske storklub er det nu slut med at se Marwin Hitz i Dortmund, da han forlader tyskerne et år før tid. Hans kontrakt stod ellers til at udløbe i 2023.
Den 34-årige keeper sagde selv i sidste uge, at han ville tage afsked med Dortmund og jagte en ny udfordring, og den har han fundet i Schweiz, da han skifter til FC Basel.
Det meddeler Basel på sin hjemmeside fredag-eftermiddag.
- Vi er glade for at bringe en erfaren målmand fra Bundesligaen tilbage til Schweiz i Marwin Hitz, som udover sine fodboldmæssige kvaliteter også vil spille en vigtig rolle for vores unge spillere, takket være hans karakter og erfaring, lyder det fra Philipp Kaufmann, som er klubbens trup-planlægger.
34-årige Marwin Hitz havde dog heller ikke udsigt til meget fodbold hos Dortmund, da han blot spillede seks kampe i denne sæson.
Han har skrevet under på en kontrakt med FC Basel frem til 2025.
✍️ Von 🟡⚫ zu 🔴🔵: Herzlich willkommen @HitzMarwin 👋 Der 34-jährige Torhüter stösst vom @BVB zu uns und unterschreibt einen Vertrag bis Sommer 2025 🧤
— FC Basel 1893 (@FCBasel1893) May 20, 2022
🔗 https://t.co/zQFF5Wvrym#FCBasel1893 #SaliMarwin #MirSinBasel #IWB #rotblaulive 🤝 @IWB_Basel bringt neue Energie 🔋 pic.twitter.com/edVtR2OBWq