Liverpool-stjerne færdig for sæsonen
Af Niels Nedergaard

Det skriver flere medier heriblandt The Independent.
Årsagen er en skade, som holder den brasilianske midtbanestjerne ude resten af sæsonen. En skade, som han pådrog sig undervejs i kampen tirsdag aften mod Aston Villa, hvor Liverpool var i store problemer, men red stormen af og vandt 2-1.
Efterfølgende var Liverpool-manager Jürgen Klopp ude og udtale, at han regnede med, at Fabinho måtte holde en kort pause fra banen, og nu er dommen altså kommet.
Liverpool må dermed undvære en af sine store profiler fra denne sæson i de resterende kampe, hvor holdet blandt andet står over for Champions League-finalen mod Real Madrid samt FA Cup-finalen i den kommende weekend, hvor holdet står over for Chelsea.
I Premier League er Liverpool i skrivende stund tre point efter Manchester City. Der resterer blot to runder i Premier League, hvorfor det nok er urealistisk, at Jürgen Klopps tropper ender med at kunne hive trofæet hjem.