Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Anders Mathiasen

Manchester City tilbudt fransk landsholdsstjerne!

Manchester City er noget overraskende blevet tilbudt at hente en fransk landsholdsspiller hos ingen ringere end Manchester United.
Manchester City er ifølge det engelske medie The Times blevet tilbudt at købe den franske landsholdsspiller Paul Pogba fra Manchester United til sommer, når hans kontrakt med United-klubben udløber efter sæsonen.

Det har igennem en længere periode været alment kendt, at franskmanden ikke ville forlænge sin kontrakt med Manchester United efter sæsonen, og her har Paris Saint Germain lignet den oplagte mulighed for franskmanden, men der er nu kommet en ny spiller på banen - nemlig Manchester City.

Manchester City er igennem sæsonen blevet sat i forbindelse med West Hams Declan Rice, som en potentiel erstatning for Fernandinho. Dog vil et køb af Declan Rice koste svimlende 1,3 milliarder kroner. Derfor bringes Pogba nu op som et muligt alternativ til midtbanen, som man altså kan få ganske gratis.

Manchester United er ikke interesserede i at styrke deres rivaler yderligere med en kvalitetsspiller som Paul Pogba, men den kommende United-manager Erik ten Haag vil have ryddet op i truppen, og her er Pogba en af de spillere, der skal væk.

Igennem årene har der været adskillige eksempler på spillere, der har skiftet mellem de to Manchester-klubben, selvom det ikke er noget, der bliver set på med milde øjne af klubbernes mange fans. Tidligere spillere, der har skiftet mellem Manchester United og Manchester City er bl.a. Carlos Tevez, Peter Schmeichel, Deniz Law, Terry Cooke, Owen Hargreaves, Andy Cole, Andrei Kanchelskis og Brian Kidd.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER