Onsdagens internationale rygter
Her følger dagens internationale rygter.
Den belgiske angriber Romelu Lukaku har ingen intentioner om at skifte til AC Milan eller Newcastle denne sommer, selvom den 28-årige angribers frustrationer i Chelsea blot vokser og vokser. (Evening Standard)
FC Barcelona vil lytte til store bud på den hollandske midtbanespiller Frenkie de Jong. Manchester United er blevet sat i forbindelse med den 24-årige hollænder efter, at Erik ten Hag, som trænede De Jong i Ajax, er blevet udnævnt som ny Manchester United-manager. (Sport)
Inter er klar til at sælge Stefan de Vrij for 133 millioner kroner til sommer. Tottenham, Aston Villa og Newcastle er blandt de interesserede klubber i den 30-årige hollandske midtstopper. (Football Insider)
Lazio er villig til at sænke deres pris på den serbiske midtbanespiller Sergej Milinkovic-Savic til omkring 595 millioner kroner. Manchester United og Paris Saint-Germain er blandt de interesserede klubber. (Calciomercato)
Newcastle og Paris Saint-Germain kæmper om AC Milans portugisiske kantspiller Rafael Leao. (La Repubblica)