Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
4 - 3
(2 - 1)
Manchester C
Real Madrid
K. De Bruyne (2), G. Jesus (11), P. Foden (53), B. Silva (74)
K. Benzema (33), V. Júnior (55), K. Benzema (82)
Torsten Brix

City kunne ikke skille Real Madrid ad – kun lidt

Premier League-topholdet var bedst, men Real Madrid var mest kyniske og effektive…
- Jeg mener, at Real Madrid kan risikere at blive skilt ad af Manchester City. Peps hold er bedre på de fleste punkter, og det vil kræve virkelig gode ben hos Reals lidt aldrende midtbane at forstyrre Citys opspil. Den type fodbold, som Barcelona leverede mod Real i den seneste El Clásico (4-0 til Barca på Bernabéu, red.), tror jeg gerne, City vil efterligne, og holdet har spillerne og manageren til at gøre det.

Sådan sagde Mikkel Bischoff op til Champions League-semifinalen imellem Manchester City og Real Madrid til Jyllands-Posten, og kampen var end ikke to minutter gammel, inden Citys midtbane slog til. Kevin De Bruyne var løbet i dybden, uden nogen for alvor fik dækket ham op og dermed kunne belgieren udnytte det flotte oplæg af Riyad Mahrez.

I pausen af kampen udgik Real Madrids store forsvarsspiller David Alaba, og han så heller ikke for godt ud, da Gabriel Jesus let kunne score til 2-0 efter blot et dusin minutter. Dermed var City ved at skille Real Madrid ad. City var spilstyrende og kom også klart til flest chancer, men ud af ingenting fik Real Madrid reduceret, da formstærke Karim Benzema var knivskarp.

En af de misbrugte chancer var Phil Fodens nærgående forsøg og i anden halvleg kunne den unge englænder heller ikke score på den gigantiske chance, der opstod efter stolpeskuddet fra Mahrez. Foden fik dog taget revanche, da han headede indlægget fra Fernandinho ind til 3-1.

Fernandinho var kommet ind, da den vikarende højreback John Stones blev taget ud efter blot 35 minutter, men den aldrende brasilianer så ikke godt ud efter 55 minutters spil, da Vinicius Junior drev gæk med ham midt på banen, inden Real Madrid-angriberen kunne løbe ugeneret ned og reducere nok engang for Real Madrid – denne gang til 2-3.

City fortsatte med at have bolden klart mest, men Real Madrid var mest kyniske og effektive. City kom dog foran med 4-2, da Bernando Silva sparkede bolden flot ind, men for tredje gang reducerede Real Madrid efter et flot ”Palenka-straffe” af Benzema. Så den flotte Champions League-semifinale sluttede 4-3 og dermed City kunne ikke skille Real Madrid ad – kun lidt…



MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER