Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Philip Dar

Tirsdagens internationale rygter

Her følger dagens internationale rygter.
Paris Saint-Germain har udset Manchester Uniteds franske midtbanespiller Paul Pogba som det primære transfermål til sommer. (Footmercato)

Den polske angriber Robert Lewandowski planlægger at forlade Bayern München til sommer, men forhandlingerne med FC Barcelona oplever ingen fremskridt, så angriberen er nu begyndt at have indledende snakke om en kontraktforlængelse med sin nuværende klub, Bayern München. (Goal)

NBA-direktør Larry Tanenbaum og en af Facebook-grundlæggerne Eduardo Sverin, har tilsluttet sig et konsortium ledet af Boston Celtics medejer Stephen Pagliuca, som planlægger at forsøge på et køb af Chelsea. (Sky News)

Besiktas´ venstreback Ridvan Yilmaz kan blive forenet med sin tyrkiske landsmand Caglar Soyuncu i Leicester. Den engelske klub forbereder et bud på 74 millioner for at skræmme andre interesserede klubber væk, da Torino og Stuttgart også har været meldt interesseret. (TGRT Haber)

Den uruguayanske angriber Darwin Nunez vil forlade Benfica til sommer. Prisen forventes at være 595 millioner kroner. (Fabrizio Romano)

Liverpools belgiske angriber Divock Origi har indgået en aftale med AC Milan, som sender angriberen til italiensk fodbold på en fri transfer til sommer. (Sport Mediaset)

Chelseas Romelu Lukaku kan ende med at vende tilbage til San Siro, da den tidligere Inter-præsident har udtalt, at Serie A-klubben kan tage en svær beslutning mellem at hente 28-årige Lukaku eller Juventus´ argentinske angriber Paulo Dybala. (Rai)

Juventus´ midtstopper Giorgio Chiellinis agent udelukker ikke, at den 37-årige italienske landsholdsspiller skifter til MLS. (Sky Sport Italia)



MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER