Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Anders Mathiasen

Real Madrid drømmer om fransk VM-vinder

Real Madrid er ifølge flere medier interesserede i at hente N´Golo Kanté, men det er kun, hvis en anden handel glipper.
Real Madrid er angiveligt interesserede i at skrive under med den franske midtbanedynamo N´Golo Kanté fra Chelsea, men det er kun, hvis Los Blancos ikke lykkes med at skrive under med det unge franske midtbanetalent Aurelien Tchouameni fra Monaco.

Det er ifølge flere medier definitivt, at Real Madrid vil hente en midtbanespiller i det kommende transfervindue, men det er usikkert, hvem der er den udvalgte. Det spanske medie AS mener, at den unge franskmand Aurelien Tchouameni står højest på listen over spillere, som Real Madrid vil forstærke truppen med. Hvis man ikke lykkes med det, vil man gå efter Kanté.

Selvom flere store klubber er interesserede i at hente N´Golo Kanté, er Carlo Ancelotti ifølge det spanske medie AS opsat på at hente franskmanden. Paris Saint Germain har angiveligt forsøgt at hente Kanté i det seneste transfervindue, men franskmanden selv afviste et skifte til Mauricio Pochettinos hold.

Kantés kontrakt med Chelsea udløber i juni 2023, men selvom der er over et år tilbage af kontrakten, finder der flere spekulationer sted vedrørende franskmandens fremtid. Nogle spekulerer i, at et skifte væk fra Londonklubben allerede i det næste transfervindue er yderst sandsynligt.

Den 31-årige midtbanespiller har nok engang været en vigtig spiller for Chelsea i den nuværende sæson, hvor han har spillet 32 kampe over alle turneringer, mens han har bidraget med to mål og fem assists.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER