Medie: PSG tilbyder endnu en ny kontrakt til Mbappe
Den franske storklub vil gøre alt for at beholde deres stjerne Kylian Mbappe.
Hvis man troede, at der var mange penge i fodbold, så skal man se den kontrakt, som PSG har fremlagt til Mbappe. Ifølge den franske avis Le Parisien, så vil PSG tilbyde den franske stjerne en kontrakt på 50 millioner euro årligt, som svarer til 372 millioner danske kroner. De vil endda tilbyde ham det skattefrit.
Derudover vil Kylian Mbappe også blive betalt knap 744 millioner kroner bare for at skrive under med klubben fra Paris. Den nye kontrakt skulle angiveligt være en to-årig forlængelse af hans nuværende kontrakt.
Der har været mange spekulationer om hvor Kylian Mbappe skulle ende til sommer, når hans kontrakt med PSG udløber. Den mest sandsynlige bejler til den 23-åriges underskrift skulle være Real Madrid, der har været meget ivrige efter at få den franske verdensmester til klubben.