Fodbold nyheder

Mandagens internationale rytgter

Af Philip Sinkbæk Jensen

Efter Ole Gunnar Solskjær-fyringen spirer rygterne om trænerrokader. Herunder er mandagens internationale rygter.

Article image
Ritzau-Scanpix

Paris Saint-Germains argentisnke manager, Mauricio Pochettino, er Manchester Uniteds førsteprioritet til at overtage managerposten. Ajax’ cheftræner, Erik ten Hag, er andenprioritet. (Sky Sports)

Ten Hag har kommenteret på rygterne, hvor han understreger, at han intet har hørt fra Manchester United. (Manchester Evening News)

Den portugisiske agent, Jorge Mendes, presser Manchester United til at tilknytte Sevillas cheftræner, Julen Lopetegui. Spanieren er på kontrakt i Sevilla til 2024, men Mendes, der også repræsenterer Manchester United Cristiano Ronaldo, ønsker at Lopetegui overtager managerroret i Manchester United. (Manchester Evening News)

Real Madrid er interesseret i Chelseas 22-årige engelske kantspiller, Mason Mount. Englænderen er ved at forhandle en ny kontrakt hos Chelsea, men har udtalt, at han ikke føler sig påskønnet i klubben, og derfor kan være klar på at forlade Stamford Bridge. Manchester City og Bayern München er også interesserede. (Fichajes)

Paris Saint-Germain-angriberen, 34-årige Lionel Messi, planlægger ikke at returnere til FC Barcelona efter at FC Barcelonas præsident, Joan Laporta, foreslog at det argentinske klubikon kunne vende tilbage i fremtiden. (AS)

Den nye FC Barcelona-cheftræner, Xavi, er interesseret i den 29-årige algeriske angriber, Baghdad Bounedjah, der spiller i Xavis tidligere klub, Al-Sadd, fra Qatar. (Sport)


Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik