Stefan Lindahl

Romagnoli vil blive i Milan

Alessio Romagnoli vil gerne forlænge sin kontrakt med AC Milan, så han kan blive i klubben efter næste sommer.
Alessio Romagnolis agent Mino Raiola er landet i Milano, hvor han skal forhandle med AC Milan om en ny aftale, som betyder, at AC Milan-kaptajnen kan blive i klubben. Det meddeler de italienske medier Gazzetta dello Sport og Calciomercato.

Romagnolis kontrakt med Milan udløber til sommer, og derfor kan man Milan-anføren skrive under på en aftale med en anden klub til januar. Romagnoli ønsker dog angiveligt at blive i Milan.

I den nuværende kontrakt tjener den italienske forsvarsspiller 45 mio. kroner. I en eventuel ny aftale bliver lønnen dog ikke lige så høj, og det er Romagnoli efter sigende klar over, hvorfor han vil acceptere en lønnedgang for at blive i klubben.

26-årige Romagnoli har været i Milan siden sommeren 2015, hvor han blev hentet i Roma for 191 mio. kroner. Den italienske forsvarsspiller har siden spillet 232 kampe for Milano-klubben, hvor han har været kaptajn, siden Leonardo Bonucci skiftede til Juventus i 2018.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER