Fodbold nyheder

Overblik: Disse lande er klar til VM i Qatar 2022

Af Asbjørn Steffensen

Indkast.dk giver dig et overblik over de lande, der har sikret sig en billet til festlighederne ved verdensmesterskaberne næste år.


Aldrig har et verdensmesterskab været så omdiskuteret, udskældt og forhadt allerede inden slutrunden løber af stablen. VM i Qatar lugter langt væk af korruption, brud på menneskerettigheder og et utal af løgne. Ikke desto mindre ser det ud til, at slutrunden løber af stablen til vinter næste år - og Danmarks er blandt de først kvalificerede lande.

Indkast.dk giver dig herunder en kort opdaterende gennemgang af de land, vi allerede nu ved, vi kommer til at se til VM i 2022:

Qatar:
Kvalificeret gennem værtskabet, som landet blev tildelt i 2010. Slutrunden bliver Qatars første VM nogensinde.

Tyskland:
Suveræne gennem deres kvalifikationspulje, hvor de vandt ni ud af ti kampe. Har vundet verdensmesterskaberne fire gange tidligere og bliver blandt favoritterne til at gentage succesen fra 2014.

Danmark:
Det danske eventyr fra sommerens EM-slutrunde fortsatte i efterårets VM-kvalifikation, hvor det danske landshold kvalificerede sig to runder før tid med en 1-0-sejr over Østrig. Danmarks har vundet ni ud af ni kampe og har en målscore på 30-1 - wauw!

Brasilien:
"Brasserne" har domineret kvalifikationen i Sydamerika, hvor de fem-dobbelte verdensmestre har skaffet 34 ud af 37 mulige point indtil videre. Landet er notorisk kendt for offensive profiler gennem tiden, men det er også værd at lægge mærke til de blot fire mål landet har lukket ind i kvalifikationen.

Belgien:
Ingen slinger i valsen i kvalifikationspuljen for sidste VM's fjerdeplads. Sikrede sig pladsen til VM med en 3-1-sej over Estland i næstsidste spillerunde.

Frankrig:
De forsvarende verdensmestre havde enkelte kampe i kvalifikationen, hvor tingene ikke spillede 100 procent. Men med en knusende 8-0-sejr over Kazakhstan på Parc de Prince i næstsidste spillerunde skaffede franskmændene en flybillet til Qatar næste år.

Kroatien:
En overraskende finaleplads blev det til for kroaterne ved seneste VM i 2018, der på et russisk selvmål ti minutter før tid i sidste kvalifikationskamp sikrede sig landet tredje VM-slutrunde i træk.

Spanien:
Med en spinkel 1-0-sejr over Sverige i sidste spillerunde, sikrede Spanien sig for tolvte gang i træk sig en plads ved verdensmesterskaberne. Spanierne vandt guld ved VM i Sydafrika tilbage i 2010.

Serbien:
På den mest dramatiske måde muligt scorede Aleksander Mitrovic i det 90. minut vindermålet mod den direkte konkurrent i kvalifikationsgruppen - Portugal. Og så endda i sidste spillerunde! Serbien har som selvstændig nation deltaget ved VM to gange tidligere.

Mere om Danmark

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik