Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Jensen

Tidligere engelsk landsholdspiller skifter nationalitet

Midtstopperen skal efter planen spille for Sierra Leone
Steven Caulker har tidligere spillet for store klubber som Tottenham og Liverpool, og midtstopperen har sågar en enkelt kamp for det engelske landshold og fire kampe for det britiske hold, der optrådte under OL i London tilbage i 2012, på sit CV, men det er nu fortid. Han skal i fremtiden tørne ud for Sierra Leone.

Den 29-åriges bedstefar er fra det vestafrikanske land, og han ser frem til at repræsentere landet i fremtiden. Den ene kamp, han har spillet for England, var en træningskamp mod Sverige, og derfor må han gerne skifte landshold. Det eneste han mangler, er en godkendelse fra FIFA.

I et interview med britiske BBC har Caulker udtalt, at det var en nem beslutning at tage, da muligheden bød sig, da han føler en stor tilknytning til landet:

- Da jeg blev gammel nok og tjente penge nok, tog jeg selv på rundrejse i landet. Jeg besøgte de steder, hvor min bedstefar voksede op. Jeg har besøgt landet mange gange, og sågar bygget en skole der. Jeg føler en tilknytning til landet, så at få lov til at repræsentere dem på landsholdsniveau, er en kæmpe ære.

Steven Caulker har allerede spillet en kamp på holdet. Det var en kamp uden for FIFA-regi mod et hold af lokalbaseret marokkanere.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER