Hedlund inden SønderjyskE: Vi spiller for at vinde
Den svenske Brøndby-dribler, Simon Hedlund, mener der kun er én ting der tæller i søndagens 3F Superliga-kamp imod Sønderjyske, og det er de tre point.
De danske mestre fra Brøndby har fået en svær start på sæsonen, hvor det er blevet til én sejr i otte kampe. Søndag eftermiddag tager holdet fra Vestegnen til Haderslev og Sønderjyske, hvor man skal prøve at forsætte de gode takter fra midt ugens uafgjort mod Sparta Prag i Europa League. Brøndby-kanten Simon Hedlund udtaler på Brøndbys hjemmeside, at der kun en ting der tæller søndag eftermiddag.
- Vi har sagt til os selv, at vi spiller for de tre point og for at vinde. I øjeblikket går vi ikke på banen for at spille fin bold, men for at vinde. Alle i truppen vil vinde. Kan vi spille fin fodbold og vinde, så er det kun et plus.
Simon Hedlund ved godt, at en sejr til Brøndby, søndag eftermiddag, kan der bygges videre på da der stadig er god stemning og selvtillid i truppen.
- Vi har snakket om, hvad der har været godt og mindre godt, men vi har det godt sammen. Vi kræver meget af hinanden, og det er sådan det skal være i en vindende og stor klub som Brøndby.
Der er kampstart på Sydbank Park klokken 16:00.