Agent: Juventus havde smidt bud på Chelsea-stjerne
Jorginho havde muligheden for at skifte til Juventus i sommerens transfervindue, fortæller midtbanespillerens agent.
Den brasiliansk-fødte italiener, Jorginho, har haft et fænomenalt 2021, hvor han som kæmpe profil på begge mandskaber vandt Champions League med Chelsea og efterfølgende EM-trofæet med Italien. Midtbanespillerne havde store aktier i begge triumfer og vandt derfor UEFA's Player of the Year.
Jorginho drømmer om at komme tilbage til Serie A, hvor han indtil 2018 havde spillet hele sin karriere. Ifølge den 29-årige italieners agent, Joao Santos, forsøgte Juventus at hente Jorginho til klubben, da Maurizio Sarri var træner i klubben fra Torino.
- Juventus-direktøren henvendte sig til os. Det var en mulighed med et skifte, siger Santos til Radio Bianconera.
Sarri og Jorginho var sammen i Napoli fra 2015 til 2018 og derefter en enkelt sæson i Chelsea, inden Sarri blev fyret efter bare én sæson. Jorginhos nuværende kontrakt med The Blues udløber til sommeren 2023.
I Chelsea har Jorginho nået at spille 145 kampe og lavet seks mål og 14 assists.