LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Asbjørn Steffensen

Sådan kan Chelsea stille op næste sæson

De regerende Champions League-mestre med kloge Thomas Tuchel ved roret går ind til næste sæson med den ambition at vinde Premier League. Hvis rygterne går London-klubbens vej, kunne det også meget vel blive i år..
Opstilling 3-4-2-1

Målmand: Edouard Mendy
Franskmanden kom ind fra højre i løbet sidste sæson med havde en vanvittig stime af clean sheets og slog usikre Kepa Arrizbalaga af mellem stængerne.

Venstre midterforsvarer: Jules Kounde (Rygte)
Den 22-årige franskmand har været utrolig stærk i midterforsvaret hos Sevilla og er højt på ønskelisten hos flere Premier League-klubber. Kounde er en klog afventende midterforsvarer, der vil fungere godt sammen med erfarne Thiago Silva i defensiven

Central midterforsvarer: Thiago Silva
Klogt valg af Chelsea at forlænge kontrakten med den erfarne brasilianer med et år. Han var utrolig vigtig for klubben sidste sæson, og hans fravær kunne mærkes. Spiller med ro og et overblik i verdensklasse.

Højre midterforsvarer: Antonio Rüdiger
Den hårde dreng i midterforsvaret, der aldrig takker nej til en god tackling. Tyskeren er duelstærk som få og i besiddelse af par hurtige stænger, der kan løbe mange angribere op.

Venstre wingback: Ben Chilwell
Englænderen har en rigtig god udholdenhed, der giver ham mulighed for at løbe venstresiden tynd. Derudover indgår han godt i det opbyggende spil og dukker i ny og næ op i feltet og prikker bolden i mål.

Højre wingback: Reece James
Den unge landsholdsspiller fik sit store gennembrud for London-klubben sidste sæson, hvor han var fast mand på holdkortet. Han er utrolig hurtig og besidder også en god fysik.

Central midtbane: N'Golo Kante
Den smilende franskmand var under Frank Lampard ikke fast starter, men har vist under Thomas Tuchel, at han måske er den bedste på sin position til det, han gør. Løber solen sort og erobrer bolde til højre og venstre, og så har han et godt drev med bolden. Alle elsker Kanté.

Central midtbane: Jorginho
Fik endelig og fuldt fortjent store roser og anerkendelse under sommerens EM-slutrunde, hvor han var en af de bedste spillere gennem hele turneringen. Han går måske ubemærket hen, men laver så meget arbejde både med og uden bolden, og er derudover iskold fra 11-meter-pletten.

Offensiv midtbane: Kai Havertz
Den tyske offensive-spiller var langsom til at komme i gang for klubben, men viste i foråret, hvilke tekniske færdigheder han besidder og hvorfor klubben hentede ham sidste sommer. Han skal arbejde med at holde niveauet højt gennem hele næste sæson.

Offensiv Midtbane: Mason Mount
Han var Frank Lampards store stjerne, og folk var derfor nervøse for, at han vil falde igennem under Tuchel. Han har dog modbevist alle og spillet på et gennemgående højt niveau hele sidste sæson, og bliver en nøglespiller næste år.

Angriber: Erling Håland (Rygte)
Rygterne går på, at Chelsea er villige til at smide hele 1,5 milliarder kroner for den målfarlige nordmand, der har bejlere i hele Europa. Hvis The Blues formår at hente Håland bliver de utrolig farlige i mange år fremover og en seriøs titel-kandidat næste sæson.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder