Fodbold nyheder

Arsenal får kortlagt kæmpe transfermål!

Af Philip Sinkbæk Jensen

Mikel Arteta har planlagt en stor udskiftning af truppen denne sommer, hvor flere kommer ind og flere skal ud. Store handler er på vej, hvor André Silva, James Maddison, Ben White og Raheem Sterling alle er forbundet med the Gunners.

Article image
Ritzau-Scanpix

Arsenal-manageren, Mikel Arteta, har ikke tænkt sig at gå stille med dørene ved sommerens transfervindue. Tværtimod, så er spanieren nødsaget til at hente ny kreativitet ind i en døsig Arsenal-trup, der skuffende måtte sande, at det kun kunne blive til en 8.-plads i sidste års Premier League-sæson.

Mandag sagde Arsenal allerede farvel til tre ungdomsspillere i form af Trae Coyle, Zech Medley og Mark McGuinness, der efter også at have sendt både Martin Ødegaard og Dani Ceballos tilbage til Real Madrid, efterlader er et stort kreativt hul på den offensive del af banen, der er nødsaget til at blive fyldt ud inden den nye sæson.

Derfor er Leicesters 24-årige James Maddison udset som en potentiel kandidat til at varetage den opgave, da 20-årige Emile Smith-Rowe ikke kan spille samtlige kampe. Også Brightons 23-årige forsvarsspiller, Ben White, er rygtet kraftigt til Arsenal, der har gjort det fortrinligt i den seneste sæson. Nu mangler Arsenal blot en angriber, og det er ikke hvem som helst, som Arsenal er gået i dialog med.

Det kunne tirsdag morgen bekræftes, at Arsenal er gået i forhandling med Eintracht Frankfurts 25-årige portugisiske angriber, André Silva, der vil koste Arsenal omkring 300 millioner kroner. Portugiseren blevet spået til at være én af Europas mest talentfulde angribere, da han skiftede fra Porto til AC Milan i 2017, men fik overhovedet ikke gang i målene i Milano, hvor det blot blev til sølle 10 mål i 40 kampe.

Frankfurt tog derfor et sats, da de købte Silva i AC Milan for 22,3 millioner kroner i efteråret 2020 på en aftale til sommeren 2023. André Silva havde sin livs sæson, hvor det blev til 28 mål i Bundesligaen, der var én mere end Erling Braut Håland.

André Silva har spillet 71 kampe for Eintracht Frankfurt, hvor det er blevet til 45 mål og 15 assist.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik