LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Asbjørn Steffensen

Donnarumma accepterer betingelser i PSG

Den italienske landsholdsmålmand ser ud til at være på vej til den franske hovedstadsklub.
Som blot 16-årig fik Gianlugi Donnarumma sin debut for AC Milan i en ligakamp mod Sassuolo. Siden da har han været fast mand for den italienske traditionsklub, og stået over 250 kampe si en alder af kun 22 år. Men nu går de to parter hver til sit, da Donnarumma ikke vil forlænge sin kontrakt. En grim afslutning på et ellers godt partnerskab.

Længe gik rygterne på, at landsholdsmålmanden ville rykke til rivalerne fra Juventus, men er Donnarumma blot en underskrift fra at kunne kalde sig PSG-spiller. Det skriver det franske medie L'Equipe.

Ifølge mediet har Donnarumma accepteret betingelserne med PSG og klaret et lægetjek henover weekenden. Han vil få en langvarig kontrakt med de franske vicemestre. Handlen vil angiveligt blive offentliggjort inden Italiens næste EM-gruppekamp mod Schweiz den kommende uge.

PSG har allerede hentet én spiller på en fri transfer denne sommer. I den forgangne uge kunne klubben offentliggøre tilgangen af hollandske Georginio Wijnaldum fra Liverpool.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder