LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Anders Bjørn

FCK tildelt højeste rang for talentarbejde

FC København er nu blot den anden klub, som har formået at få tildelt fem stjerner for deres talentafdeling. FC Nordsjælland var de første som lykkedes med den bedrift for et år siden.
DBU’s talentudvalg kårer hvert år de bedste danske klubber indenfor talentudvikling med en score og en rang. Denne tildeling af point er samtidig med til at bestemme, hvilke rækker ungdomsholdene i de forskellige klubber skal spille i. Top-14 blandt klubberne spiller liga på U19, U17 og U15-niveau, mens klubberne placeret fra 15-30 spiller divisionsniveau for U19- og U17-hold.

Ved sidste års kåring blev FCN tildelt fem stjerner som de første nogensinde. Dermed følger FCK altså i deres fodspor i år, hvor klubben har formået at modtage den højeste rating. Der er ikke nødvendigvis en komplet sammenhæng mellem score og antal stjerner. Scoren bestemmes af en auditør, som vurderer hvor mange spillere klubben har udviklet til seniorniveau. Hvorimod antal stjerner er et udtryk for parametre, som eksempelvis hvor mange fuldtidsansatte holdene har omkring ungdomsholdene.

Nedenfor ses listen med de 30 klubber, deres placering samt score.

Ranking 2021/2022 Klubber Stjerner Samlet score 21/22
1 FC Nordsjælland 5 93,35
2 FC København 5 90,73
3 FC Midtjylland 4,5 88,6
4 Brøndby 4,5 85,27
5 OB 4 76,22
6 AGF 4 70,84
7 Lyngby 3,5 67,65
8 Silkeborg 3,5 66,99
9 AaB 3,5 66,73
10 Randers 3,5 65,27
11 Vejle 3,5 63,25
12 AC Horsens 3,5 61,33
13 SønderjyskE 3,5 60,92
14 Esbjerg 3,5 60,85
15 Næstved 2,5 47,48
16 HB Køge 2,5 47,29
17 Viborg 2,5 45,77
18 Hellerup 2,5 44,09
19 FC Helsingør 2,5 43,85
20 Hvidovre 2,5 41,46
21 B93 2 46,46
22 AB 2 41,04
23 Kolding IF 2 39,61
24 Hobro 2 38,86
25 SfB-Oure 2 37,11
26 Nykøbing FC 2 36,75
27 Slagelse IF 2 36,49
28 RB1906 2 36,42
29 Fremad Amager 2 36,27
30 Næsby 2 36,22




LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder