Magnus Kisbye

Medie: PSG skal betale 750 millioner for Rennes-stjerne

Fransk stortalent vil ikke forlænge med Rennes, da han vil til PSG, når kontrakten udløber.
Supertalentet Eduardo Camavinga er allerede et etableret navn i franske Ligue 1. Den 18-årige midtbanespiller er allerede noteret for 82 kampe for Rennes og har desuden spillet tre kampe for landstræner, ’Les Bleus’. Camavinga har længe været sat i forbindelse med flere af Europas største klubber.

Det er dog endnu ikke blevet til et skifte, men omvendt har stortalentet samtidigt ikke forlænget sin kontrakt med den franske klub, der løber til sommeren 2022. Nu melder RMC Sport, at midtbanegeneralen endegyldigt har besluttet sig for at søge nye græsgange, hvor Paris Saint-Germain skulle være af størst interesse for Camavinga.

Interessen er tilsyneladende gengældt. Samme medie melder, at PSG’s præsident, Nasser Al Khelaifa, har kontaktet Rennes for at tilkendegive interessen. PSG skal angiveligt indstille sig på at skulle af med 750 millioner kroner for Camavinga.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER